Hvorfor skal vi sove? Hvad sker der i hjernen, når vi sover, og hvad sker, hvis vi ikke får sovet nok? Hvad er nok søvn? Det kan videnskaben hjælpe os med at svare på. Lad os starte med det sidste spørgsmål først, for det er simpelt at svare på: Det optimale søvnbehov afhænger af den belastning, hjernen er udsat for, mens vi er vågne.
Ok, men hvad belaster så hjernen?
Det gør forandring, indlæring, arbejde eller opgaver, der kræver megen koncentration. Alle opgaver, der kræver vores opmærksomhed koster energi i hjernen. Forandringer i hverdagen, både de gode og mindre gode, kræver ekstra opmærksomhed og koncentration. At lære noget nyt uanset om man barn, ung eller voksen kræver ekstra opmærksomhed og koncentration. Opmærksomhed og koncentration kræver meget energi og trætter hjernen.
Også de interne kropslige reguleringsmekanismer kræver energi fra hjernen. Det oplever vi ved feber, sygdom, mangel på mad og vand som sætter hjernen på overarbejde i et forsøg på at opretholde en fornuftig kropsfunktion. I puberteten og senere ved kvinders overgangsalder gennemgår kroppen hormonelle forandringer, som påvirker kroppens balance og hjernens reguleringsmekanismer. Selvom forandring sker over lang tid, er hjernes reguleringsmekanismer på overarbejde og man bliver hurtigere træt.
Hjerneskade påvirker også hjernen fordi det ofte medfører at dele af hjernen er ude af funktion, fungerer langsommere eller i en anden takt end resten af hjernen. Det betyder at hjernens egne synkroniseringsmekanismer kommer på overarbejde. Når det sker, kan hjernen ikke nå at bearbejde den samme mængde information fra sanser, hukommelse og kroppen som tidligere, og hjernen er konstant på overarbejde.
Jamen, hvad har det med søvn at gøre?
Når hjernen arbejder, forbruger den vigtige signalstoffer, også kaldet neurotransmittere, som produceres og reguleres i hjernen og kroppen når vi sover. Vi har kun et begrænset depot af signalstoffer til rådighed svarende til en vis mængde aktivitet. Når vi sover, fyldes signalstofdepotet op igen.
Men når hjernen arbejder hårdt, opbruges depotet hurtigere, end når hjernen er mindre belastet. Derfor kræver en belastet hjerne mere søvn end en mindre aktiv hjerne.
Dertil kommer, at hjernen bruger søvn til at rydde op. Omsætning af signalstoffer i hjernen producerer affaldsstoffer. De skal væk, for ellers ødelægges hjernen over tid. Hjernen og kroppen har sine egne oprydningsmekanismer til at holde hjernen fri for disse stoffer, men det kræver søvn at få dem til at fungere ordentligt.
Søvn spiller altså en dobbeltrolle dels som forvalter af vores signalstofdepoter og dels som rengøringsassistent for udskillelse af affaldsstoffer.
Hvad sker der, hvis man ikke får søvn nok?
Hvis hjernen ikke får tilstrækkeligt med søvn i forhold til de opgaver, vi byder den, så vil både krop og hjerne holde op med at fungere ordentligt og optimalt. Man mister overblik, koncentrationsevne, har svært ved at styre temperamentet, husker dårligt, glemmer det, man har lært og får dårlig koordineringsevne for bare at nævne lidt af det, der sker.
Længerevarende perioder med mangel på søvn kan føre til alvorlige psykiske og fysiske tilstande. Heldigvis vil søvn i mange tilfælde rette op på problemerne efter en periode.
Søvnapnø og stress påvirker vores søvn og derfor vigtigt at få gjort noget ved, fordi søvn er det bedste middel mod hjernesvigt hos mennesker.
Mere om søvn her:
Behavioral Functions and Sleep Physiology From Chronic Sleep Restriction and Total Sleep Deprivation (https://academic.oup.com/sleep/article/26/2/117/2709164)
Sleep Disturbance, Sleep Duration, and Inflammation: A Systematic Review and Meta-Analysis of Cohort Studies and Experimental Sleep Deprivation (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0006322315004370)
Contribution of sleep deprivation to suicidal behaviour: A systematic review (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1087079218301503)
Sleep Drives Metabolite Clearance from the Adult Brain (https://science.sciencemag.org/content/342/6156/373)
Comments